Forskningsprojekter

Studiet bygger på data fra Dansk Bryst Cancer Gruppe (DBCG), der indsamler diagnostik, behandling og opfølgning af brystkræftpatienter og data fra Vestdansk Hjertedatabase (VDH).

Disse data gør det muligt at undersøge, om der er forskel på type og lokalisationen af hjertesygdom hos de patienter, der har modtaget strålebehandling versus ingen strålebehandling. For de bestrålede patienter undersøges risikoen for udvikling af hjertesygdom hos de patienter, der har modtaget højre versus venstresidig strålebehandling, samt betydningen af forkalkninger i hjertet inden strålebehandling. Data fra DBCG vil desuden blive sammenholdt med LPR registeret og dødsårsagsregisteret mhp validering af data.

Formål:

Formålet med dette projekt er først at opnå en større viden om karakter og lokalisation af hjertesygdom hos brystkræftpatienter og her i gennem opnå større indsigt i de radiobiologiske aspekter af stråleinduceret hjertesygdom. Dernæst at opstille en model til individuel vurdering af risikoen for udvikling af stråleinduceret hjertesygdom hos den enkelte brystkræftpatient ved en given stråledosis til hjertet.

Hjerte-kar-sygdomme udgør et væsentligt sundhedsproblem i Danmark. Hver 4. dansker dør af hjerte-karsygdom, hvilket gør hjerte-kar-sygdom til den næsthyppigste dødsårsag i Danmark. Dødeligheden af hjertekarsygdom er generelt dalende over tid, men over de seneste år med et betydeligt mindre fald end tidligere observeret. Således lever mere end en halv million danskere med hjertekarsygdom og 59.300 diagnosticeres hermed årligt (2017). Der medgår 5,3 mia. kroner årligt til hjertekar-relaterede sygehusindlæggelser og 1,8 mia. kroner årligt til medicinomkostninger i behandlingen af hjertekarsygdom.
Trods store fremskridt inden for diagnostik og behandling af hjertekarsygdom, indikerer sygdommens sundhedsmæssige tyngde og den demografiske udvikling et stort behov for styrket forskning og udvikling inden for hjertekarsygdom. Koronar angiografi (KAG) er, trods tiltagende anvendelse af non-invasive billeddiagnostiske alternativer, fortsat en hjørnesten i diagnostikken af mange hjertekarsygdomme. Således anvendes metoden inden for diagnostik og udredning af aterosklerotisk hjertesygdom, men også hjerteklapsygdom, arytmi og strukturelle hjertesygdom. I Region Syddanmark, Region Midt og Region Nord blev der foretaget omkring 10.500 undersøgelser årligt (2016). Samtlige undersøgelser er registeret i Vestdansk Hjertedatabase (VDH). Denne database danner således et unikt fundament for registerbaserede undersøgelser af et bredt udvalg af hjertesygdomme inden for førnævnte overordnede sygdomskategorier. Herved kan væsentlige problemstillinger belyses inden for prognose, sygdomsudvikling og sundhedsøkonomi.

Formål: At undersøge risiko og prognose for hjertekar- og hjernekarsygdom afhængigt af tilstedeværelsen og udbredelsen af åreforkalkning hos patienter efter KAG 01/01/2003 - 31/12/2021 i Vestdansk Hjertedatabase sammenlignet med baggrundsbefolkning.

15O-H2O PET/CT kan anvendes til at måle myokardieperfusionen non-invasivt hos patienter under mistanke for kronisk iskæmisk hjertesygdom. Umiddelbart efter undersøgelsen er der mange patienter, der gennemgår KAG mhp. yderligere belysning af de koronare forhold og evt. mhp. PCI behandling af signifikante stenoser. 15O-H2O PET/CT kan potentielt forudsige non-invasivt, om der er signifikante stenoser, hvilket potentielt kan reducere behovet for unødvendige invasive KAG undersøgelser. VDH indeholder data om patienters KAG-undersøgelser og de koronare kars stenosegrader, hvilket kan sammenholdes direkte med de skanningsdata, Nuklearmedicin og PET har på projektdeltagerne.

Et stigende antal patienter får foretaget deres kranspulsåreundersøgelse (KAG)/behandling (PCI) via arteria radialis da det beviseligt giver færre komplikationer end hvis undersøgelsen foretages via arteria femoralis. Dog er der fortsat komplikationer relateret til indstiksstedet og formålet med undersøgelsen er, at vurdere om man kan optimere håndteringen af indstiksstedet ved radial KAG og/eller PCI, herunder forkorte tiden til hæmostase i relation til den radiale adgangsvej.

Formål: At sammenligne endepunkterne imellem grupperne der får foretaget oximetri-styret deflation af Transradialt bånd (TR-bånd), imod de der får foretaget den traditionelt anvendte hurtige deflationsteknik, efter radial KAG/PCI. I en subgruppe at undersøge gevinsten ved at bruge 5F frem for 6F sheath og katetre.

Patienter, der får foretaget ballonudvidelse af en forsnævring i kranspulsårerne, får oftest indsat en stent, der har til formål at afstive karret, så læsion ikke gendannes efter ballonudvidelsen. Disse stent afgiver medcin, der forebygger dannelse af arvæv inde i stenten. I det aktuelle SORT OUT X studie sammenlignes en sirolimus-afgivende stent (Orsiro) med en anden sirolimus-afgivende stent, som også indeholder et medikament, som fremmer helingen i stenten (Combo). Studiet er randomiseret med registerbaseret opfølgning, hvor vi anvender Vestdansk Hjertedatabase og Landspatientregisteret til at følge register-baseret hændelser efter PCI. Hvis undersøgelsen viser, at den ene stent er bedre end den anden, vil det få indflydelse på behandlingen af fremtidige patienter.

Formål: Vi ønsker at lave en sammenlignende undersøgelse af effektivitet og sikkerhed for to stenttyper, Combo-stenten og Orsiro-stenten. Udover de variable der er angivet i udtræksspecifikationen ønskes dato for død med i udtrækket. Alle registreringer ønskes fra 1. maj 2017 og fremad.

The primary objective of this retrospective cohort study is to assess the long-term overall survival of patients undergoing solitary SAVR with Carpentier-Edwards Perimount (CE-P) or transfemoral TAVR, in the period of 1999 to 2020 and 2007 to 2020, respectively.

Odense og Århus har i mange år brugt forskellige typer at mekaniske hjerteklapper. Vi vil derfor se om den ene er bedre end den anden målt på vores primære og sekundære endepunkter nævnt i protokollen (Fortegnelsesgodkendelse: 22/16235). Vi har i Danmark endnu ikke analyseret hvordan det går disse patienter inden for nyere tid. Disse informationer kan bidrage med vigtig viden til kommende udbudsrunde.

Formål: Formålet med projektet er at beskrive ved et retrospektivt kohortestudie langtidsoverlevelsen og kliniske udfald af alle patienter med indopereret mekaniske hjerteklap i aortaposition i perioden 1999 til 2022, der kun får skiftet aortaklappen uden andre procedurer på nær excision af venstre aurikel procedure.

Iskæmisk hjertesygdom (forkalkning af hjertets kranspulsårer) er med godt 8.000 dødsfald årligt i Danmark fortsat den hyppigste dødsårsag blandt både mænd og kvinder. Der er udbredt enighed om, at luftforurening i bymiljøer bidrager til udvikling af iskæmisk hjertesygdom i fortrinsvis den ældre del af befolkningen. Nyere studier tyder på, at støvende arbejdsmiljø på tilsvarende måde øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom i den arbejdsføre alder, men denne nyere erkendelse har indtil videre ikke haft nogen åbenlys betydning i det forebyggende arbejde. Det kan blandt andet skyldes, at man ikke har tilstrækkelig konkret viden om, hvilke typer og hvilke niveauer af partikeleksponering, der spiller en rolle. Med opbygningen af DOC*X databasen (Danish Occupational Cohort with eXposure data), tilvejebringelsen af flere veldokumenterede kvantitative job-eksponeringsmatricer og en klinisk database med detaljerede oplysninger om tidlige tilfælde og omfang af åreforkalkning af hjertets kranspulsårer er det nu muligt kosteffektivt at belyse denne problemstilling i en studiepopulation med tilstrækkelig størrelse og opfølgningstid.

Undersøgelsens formål er at undersøge
1) risikoen for akut myokardieinfarkt (blodprop i hjertet, en god klinisk indikator for iskæmisk hjertesygdom) ved kort- henholdsvis langtidsudsættelse for bestemte aktuelt relevante hovedgrupper af partikeleksponering, nemlig kvartsholdigt respirabelt støv, organisk støv (endotoxin og træstøv), udstødning fra forbrændingsmotorer (Elemental Carbon, EC, mg/m3) samt metalholdigt støv (f.eks. svejsning)
2) om og i givet fald hvordan risikoen påvirkes af andre mulige arbejdsrelaterede risikofaktorer, nemlig tungt fysisk krævende arbejde, inaktivitet på arbejde, støj og det psykosociale arbejdsmiljø (job-strain) samt udendørs luftforurening på bopæl og arbejdsplads
4) om omfanget af åreforkalkning af hjertets kranspulsårer stiger med stigende arbejdsrelateret langtidsudsættelse for støvpartikler
5) om den øgede risiko der i enkelte tidligere undersøgelser er observeret i bestemte fag kan reproduceres (bygningshåndværkere, svejsere, skorstensfejere, garagearbejdere, svineavlere, rengøringsassistenter (1))

Population. Kildepopulationen er personer bosiddende i Danmark, som i 1995 var 31-50 år gamle og dette år beskæftiget i et fag registreret på mindst 2 ciffer niveau efter DISCO-88 fagklassifikationen (i alt omkring 1.150.000 personer). Personer med kendt hjertesygdom forud for start på opfølgning indgår ikke. Populationen udtrækkes som en delpopulation af DOC*X databasen, som har undergået en årelang oprensnings- og valideringsproces (42).
Omfanget af åreforkalkning af hjertets kranspulsårer undersøges blandt ca. 100.000 personer (median alder 61 år), som siden 2008 har fået udført CT-skanning af hjertet på Fyn eller i Jylland på mistanke om iskæmisk hjertesygdom, og som indgår i Vestdansk Hjertedatabase, hvortil 12 centre indrapporterer (43).
Forkalkning af hjertets kranspulsårer: Vi anvender coronary artery calcium score, CAC-score, som mål for omfang af åreforkalkning af kranspulsårerne (54). CAC-score er stærkt associeret med risiko for hjertesygdom (55). Ved CT-skanning af hjertet kvantificeres åreforkalkning med Agatston score, som giver et samlet mål for forkalkningsgrad (Hounsfield units) og volumen af de afficerede områder (voxel). Vestdansk Hjertedatabase indeholder CAC-score for knapt 100.000 patienter undersøgt siden 2008. Gennemsnitligt har 58% af de undersøgte normale kar, 21% diffus sygdom, mens 18% har 1-3 kars-sygdom (3).

Analyserne vil danne grundlag for den kontinuerlige udvikling af de hjertekirurgiske behandlingsmuligheder.

Dette udtræk har til formål at analysere hjertekirurgisk behandling af aorta og mitralsygdomme i alle aldre.

Patienter med kronisk koronart syndrom, bekræftet angiografisk, kan defineres som havende kronisk okkluderede kar. Patienter med sådanne læsioner er en terapeutisk udfordring. Klinisk kan patienter præsentere sig med ukarakteristiske symptomer, perkutan koronar intervention, der ellers er standarden, er vansklig og effekten af denne er svær at vurdere på forhånd.
Der er findes for nuværende ikke randomiserede kliniske forsøg på behandlingen af kronisk okkluderede kar.
Med udgangspunkt i Vestdansk Hjerteregister, der er en velvalideret klinisk kvalitetsdatabase, med registrering af både CT- angiografi, perkutant koronar intervention samt koronar bypass operationer vil nærverende studie forsøge at belyse ovenstående problemstilling.

Formål: Sammenligne kort- og langtidsoverlevelsen, genindlæggelser og koronare interventioner i patienter med sammenlignet med patienter uden okkluderede koronare kar.

Koronare hjertesygdomme, herunder kronisk koronart syndrom, ustabil angina pectoris og non-STEMI er trods markant bedring i prognose, fortsat blandt de hyppigste årsager til både mortalitet og morbiditet. Der er i dag divergerende retningslinjer i USA og Europa hvad angår brugen af henholdvis perkutan koronar intervention og koronar bypass operation til behandlingen af patienter med venstresidig koronar læsioner.

Formål: Sammenligne kort- og langtidsoverlevelsen, genindlæggelser med akut koronart syndrom, kronisk og koronare interventioner i patienter med:
1. Enlige venstresidig koronar læsion sammenlignet med komplekse læsioner
2. Perkutan koronar intervention sammenlignet med koronar bypass ved henholdvis simple og komplekse venstresidig koronare læsioner.

Patienter med kronisk koronart syndrom, bekræftet angiografisk, kan defineres som havende kronisk okkluderede kar. Patienter med sådanne læsioner er en terapeutisk udfordring. Klinisk kan patienter præsentere sig med ukarakteristiske symptomer, perkutan koronar intervention, der ellers er standarden, er vansklig og effekten af denne er svær at vurdere på forhånd.
Der er findes for nuværende ikke randomiserede kliniske forsøg på behandlingen af kronisk okkluderede kar, og den efterfølgende viabilitet af myokardiets rolle i forhold til patientens prognose er dårligt belyst i litteraturen.
Med udgangspunkt i Vestdansk Hjerteregister, der er en velvalideret klinisk kvalitetsdatabase, med registrering af både CT- angiografi, nuklearmedicinske undersøgelser, perkutant koronar intervention samt koronar bypass operationer vil nærverende studie forsøge at belyse ovenstående problemstilling.

Formål: Sammenligne kort- og langtidsoverlevelsen, genindlæggelser og koronare interventioner hos patienter med okkluderede koronare kar samt med bevaret venstresidig ventrikel uddrivning sammenlignet med patienter uden bevaret venstresidig ventrikel uddrivning.

Patienter med øget risiko for at udvikle en blodprop tilbydes aktuelt forebyggende medicinsk behandling med blodfortyndende hjertemagnyl og kolesterolsænkende statin, men på trods heraf er blodprop i hjertet fortsat ansvarlig for ca 20% af alle dødsfald hos såvel mænd som kvinder.
Vi har netop gennemført en undersøgelse (AVADEC offenligtgjort i Circulation i maj 2022), hvor patienter med svære forkalkninger på en hjerteklap blev randomiseret til tilskud med højdosis K2-vitamin eller placebo. K2-vitamin forebyggede ikke yderligere forkalkninger på hjerteklappen, men vi gjorde et meget interessant andet fund. Det tydede på, at K2-vitamin hæmmede yderligere forkalkning på kranspulsårerne og medførte derudover også færre events (samlet endepunkt bestående af død og operation / blodprop i hjertet). Dette fund har et meget spændende perspektiv, fordi forkalkninger på kranspulsårerne - og især tiltagende forkalkning - er den stærkeste risikomarkør for senere blodprop i hjertet. Det kræver dog yderligere forskning før vi kan komme med anbefalinger om K2-vitamin tilskud.

Formål: Med DANCODE vil vi nu undersøge om tilskud med K2-vitamin kan hæmme forkalkninger i kranspulsårerne.

NSAID-associated cardiovascular risks
Non-aspirin non-steroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs) are widely used for the treatment of pain,
inflammation, and fever. NSAIDs are available both by prescription and over the counter. In Denmark, 13-15% of the general population redeem at least one NSAID prescription once a year, with higher prevalence among the elderly. NSAIDs diff er in their relative cyclo-oxygenase (COX) selectivity and are often classified into selective COX-2 inhibitors and non-selective NSAIDs. Selective COX-2 inhibition is a cardiovascular hazard as it alters the equilibrium between thromboxane A2 and prostacyclin in favor of platelet aggregation accelerate atherogenesis elevate blood pressure and increase the risk of or exacerbate heart failure and cardiac arrhythmia. Downregulation of the protective effect of COX-2 during myocardial ischemia may also lead to larger infarct size. To exemplify the magnitude of the NSAID-associated cardiovascular risk, diclofenac is associated with a 50% increased rate of major adverse cardiovascular events (MACE) compared with nonuse of NSAIDs. This relative risk increase corresponds to an excess absolute rate of four events per 1,000 diclofenac initiators per year in low-risk individuals (including one fatal event) and 40 events among high-risk individuals (of which half are fatal).

Coronary artery disease and diagnostic methods
Coronary artery disease (CAD) is defined by a reduction in blood fl ow due to atherosclerotic plaques in the
arteries supplying the heart. CAD can be diagnosed and graded with both non-invasive and invasive imaging. The non-invasive methods include cardiac computerized tomography (CT) scan and/or myocardial
scintigraphy. The latter examines blood flow in coronary arteries during exercise and at rest by use of
radioactive marked substances, making it possible to visualize areas of the heart with poor perfusion. The
amount of calcium visualized at the artery wall by cardiac CT is used to grade severity according to the
Agatston score. The sensitivity and specificity of noninvasive imaging in detecting coronary artery disease
vary, but both are standard modalities in clinical practice.
Invasive imaging includes coronary angiography (CAG) that uses x-ray to visualize the blood vessels
of the heart. Depending on the severity, coronary artery stenosis may be treated either with medicine or
revascularization. Revascularization include percutaneous coronary intervention (PCI) or coronary artery
bypass graft (CABG).

NSAID-associated risks in patients with existing coronary artery disease
NSAID use, even short-term use, has previously been shown to increase the risk of MACE in patients with
existing CAD. The Danish and European societies of cardiology have therefore issued warnings against NSAID use in individuals with CAD. Since 2002, initiation of NSAIDs has declined in patients with
cardiovascular disease, but remains common at 10-15% within 1 year after diagnosis.
Studies on the cardiovascular risks of NSAID use in patient with confirmed CAD are rare. We have
previously provided data on the cardiovascular risks of NSAID use in patients with cardiac CT-confirmed non-obstructive or coronary stent implantation. However, these data are limited by sample size or outdated owing to the advances in interventional cardiology with regards to stent types and antithrombotic treatment. Also, no previous studies have examined the cardiovascular risks of NSAID use in patient undergoing CABG in Denmark, despite the high demand for pain relief after surgery in these patients. Furthermore, no data exist on whether the cardiovascular risks of NSAIDs in patients with CAD of different severity and treatment vary according to underlying chronic pain syndromes.

Formål: Using updated and detailed procedure data from the Western Denmark Heart Registry (2008-2020), we will address previous study limitations and examine NSAID-associated cardiovascular risks according to both severity (graded by cardiac computerized tomography (CT), myocardial scintigraphy, and CAG), type of treatment (PCI or CABG), and underlying comorbidity.

Omkring 1/3 af alle patienter, som gennemgår hjertekirurgi, udvikler akut nyrepåvirkning i varierende grad. Akut nyrepåvirkning kan have alle sværhedsgrader fra kun en stigning i biomarkør for nyrefunktion (kreatinin) til dialysebehov efter hjerteoperation. Denne akutte nyrepåvirkning vil for mere end 99% af patienterne være forbigående og nyrefunktionen normaliseres over de efterfølgende måneder. Derfor er det først inden for de senere år kommet fokus på senfølger til denne nyrepåvirkning, hvor flere mindre studier nu viser, at der er øget risiko for kronisk nyresygdom i årene efter hjertekirurgi. Hvorvidt dette udelukkende relaterer til den akutte nyrepåvirkning efter hjertekirurgi eller også er forårsaget af patientens hjertesygdom og eventuelle følgesygdomme (diabetes, KOL, iskæmisk hjertesygdom etc.) er uvist. Inden for de senere år er der kommet ny medicin, der kan beskytte/forsinke progression af nyresygdommen. Det er derfor relevant at kunne identificere patienter i risiko for udvikling af kronisk nyresygdom, både som senfølge til akut nyrepåvirkning efter hjertekirurgi og risikopatienter med følgesygdomme.

Formål: Formålet med dette studie er, ved hjælp af kunstig intelligens, at forbedre identifikation af patienter med hjerte-kar-sygdom, enten indlagt til hjertekirurgi eller kateterbaseret diagnostik/intervention, som er i risiko for at udvikle progressivt nyresvigt. Løbende identifikation af risikopatienter vil i form af personlig medicin muliggøre tidlig initiering af nyrebeskyttende medicin hos fremtidige patienter, før nyrefunktionen falder til et niveau svt. terminal nyresygdom. Derudover vil dataanalysen gøre os i stand til at evaluere vigtigheden af akut nyresvigt som komplikation til en hjerteintervention for fremtidig udvikling af nyresvigt

Ketonstof behandling har vist at øge hjertets ydeevne hos hjertesvigtspatienter med nedsat pumpefunktion.

Formål: Det overordnede formål med projektet er, at undersøge om patienter hjertesvigt med bevaret pumpefunktion og sukkersyge har gavn af et kosttilskud i form af en energidrik med næringsstoffet ketonstoffer. Vi vil undersøge om, energidrikken kan øge hjertets pumpeevne og kroppens arbejdskapacitet, efter 2 ugers behandling.

Patients with "stable" symptoms suggestive of obstructive coronary artery disease (CAD), chronic coronary syndromes, is a common challenge in clinical medicine. Approximately 1% of all contacts to general practitioners are related to chest discomfort, and consequently, millions of diagnostic tests are performed worldwide. Nonetheless, limited data existed regarding the diagnostic work-up at general practitioners and the impact of these differences on patient out-come. Furthermore, both simple and advanced analysis of diagnostic test and post-test management may impact prognosis. Finally, comorbidity related to CAD, e.g. osteoporosis, may impact patient prognosis.
The current study will investigate the referral practice to primary diagnostic testing for CAD in the Western part of Denmark containing 3.3 million people (55% of the Danish population) from 2008. Test results from the patients which undergo diagnostic testing will be obtained from the clinical database Western Denmark Heart Registry (WDHR) and from subgroups of patients which have been enrolled in the Dan-Radiomic study and the Dan-NICAD trial.

Formål: The aim of this study is to conduct a population-based cohort study in Denmark, assessing the a) diagnostic strategy impact on disease severity at first diagnostic testing and subsequently prognosis, b) prognostic impact of disease severity of CAD and opportunistic screenings outcomes at the first diagnostic testing c) impact of disease severity of comorbidity related to CAD in prognosis.

Patienter med symptomer tydende på obstruktiv sygdom i koronar karrene er en diagnostisk udfordring i daglig klinisk praksis. Cirka 1 % af henvendelser til alment praktiserende læger er relateret til ubehag i brystet og som konsekvens heraf udføres millioner af tests verden over med risiko for unødig strålebelastning og overdiagnostik. Der eksisterer imidlertid begrænset med data vedr. henvisningspraksis fra almen praksis til undersøgelse ved hjerteafdelinger og den efterfølgende prognose af patienter der undersøges.
Nærværende studier vil undersøge henvisningspraksis, populationskarakteristika, undersøgelsesfund og prognose blandt patienter der udredes obs. iskæmisk hjertekarsygdom, både de novo og ved kendt sygdom, i den vestlige del af Danmark (jyske og fynske kommuner) fra 2008 og frem til i dag. Henvisningsoplysninger, anamneseoplysninger, resultatoplysninger og supplerende undersøgelser og behandlinger affødt af test søges fra vest dansk hjerte database (VDH) og data vedr. prognose data kommer fra LPR registret. Perfusions undersøgelserne (NUK) har været en del af VDH i cirka 5 år, men er ikke tidligere valideret. Forskningspotentialet for denne studiepopulation er derfor uafklaret.

Formål: Det overordnede formål med projektet er at undersøge og følge den population der udredes obs. iskæmisk hjertekarsygdom, herunder hvor stor en andel af de undersøgelser der foretages i VDH regi der er obs. iskæmisk hjertekarsygdom. Populationen udgøres af de patienter, der bliver udredt med hjerte-ct, nuklearmedicinske undersøgelser og KAG. Populationen sammenholdes med baggrundsbefolkningen (data haves i DST regi fra LPR registret) i forhold til socioøkonomisk profil. Populationen beskrives i forhold til henvisningsmønster og henvisningsårsager, geografiske forhold, alder, køn, civilstatus, symptombillede. Dernæst graden af sygdom fundet ved undersøgelserne, herunder afledte undersøgelser og behandlinger (herunder TAVI, PCI og CABG) samt prognosen for de patienter der udredes med Hjerte-CT, nuklearmedicinske undersøgelser og KAG sammenholdt med baggrundsbefolkningen. Perfusions undersøgelserne (NUK) har været en del af VDH i cirka 5 år og data vil her blive valideret via journalopslag på 50 tilfældigt udvalgte patienter på hvert center og ved sammenligning af antal procedurer i VDH med procedurekoder i LPR. Ligeledes vil den tidsmæssige udvikling i brugen af NUK sammenlignet med øvrige modaliteter og invasive procedurer som hjerte-CT, KAG, PCI, CABG og TAVI blive rapporteret.
Ansøgte data skal indgå i projekter knyttet til 2 Ph.d. forløb samt et post doc. projekt.

Der er sket en stor udvikling i brug af kunstige klapper over den seneste årti. Dog kendes ikke langtidsoverlevelsen og effekten efter operation. Heller ej, udfaldet ved brug af mekanisk kredsløbsstøtte under intervention.

Formål: At undersøge den temporale udvikling af brugen af kunstige klapper (tricuspidalklapper) og brugen af mekanisk kredsløbsstøtte og associerede udfald.

Patienter, der får foretaget ballonudvidelse af en forsnævring i kranspulsårerne, får oftest indsat en stent, der har til formål at afstive karret, så læsion ikke gendannes efter ballonudvidelsen. Disse stent afgiver medcin, der forebygger dannelse af arvæv inde i stenten. I det aktuelle SORT OUT IX studie sammenlignes en biolimus-afgivende stent (Biofreedom) med en sirolimus-afgivende stent (Orsiro). Studiet er randomiseret med registerbaseret opfølgning, hvor vi anvender Vestdansk Hjertedatabase og Landspatientregisteret til at følge register-baserede hændelser efter perkutan koronar intervention. Hvis undersøgelsen viser, at den ene stent er bedre end den anden, vil det få indflydelse på behandlingen af fremtidige patienter.

Formål: Vi ønsker at lave en sammenlignende undersøgelse af effektivitet og sikkerhed for to stenttyper, Biofreedom-stenten og Orsiro-stenten

Dansk Hjerteregister er en landsdækkende database der siden år 2000 har indsamlet data om patienter med sygdomsgivende åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. Disse patienter får foretaget en kranspulsåreundersøgelse, og behandlingen består i enten medicinsk behandling, ballonudvidelse med stentanlæggelse eller en bypassoperation. Alle de danske hjertecentre rapporterer data om foretagne undersøgelser, behandlinger samt eventuelle komplikationer til behandlingen ind til Dansk Hjerteregister igennem Vestdansk og Østdansk Hjertedatabase. Komplikationer kan blandt andet bestå af blødning efter indgreb, blodprop i hjernen samt beskadigelse af blodårer i kroppen. Dansk Hjerteregister vurderer dog at indberetning af komplikationer efter de forskellige indgreb er underrapporteret, mangelfuld og uensartet.

Formål: Det er projektets formål at klarlægge forekomst af de vigtigste og alvorligste komplikationer efter kranspulsåreundersøgelse/ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer de sidste 10 år på national basis, herunder om der foreligger regionale forskelle i forekomst af komplikationer. Herunder er det projektets formål at undersøge registerbaseret og klinikerrapporteret komplikationsindberetning.

Som led i dette foretages et substudie baseret på journalopslag. I dette studie udvælges 200 tilfældige patientjournaler baseret på udvalgte diagnose- og procedure- koder. Der undersøges om de registrerede A- og B- diagnoser stemmer overens med de diagnoser som registreres ved journalgennemgang.

Hjertesygdom er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark med 11.095 dødsfald i 2019 - og er dermed årsag til hver fjerde dødsfald i Danmark (1). Iskæmisk hjertesygdom er hyppigt forekommende med over 10.000 nye tilfælde årligt for mænd og over 5.000 tilfælde for kvinder (4). Iskæmisk hjertesygdom dækker over kronisk koronart syndrom (herunder stabil angina pectoris) samt akut koronart syndrom (AKS), der er en samlebetegnelse for ustabil angina pectoris og akut blodprop i hjertet (myokardieinfarkt). Over de sidste årtier er den generelle overlevelse ved iskæmisk hjertesygdom bedret, og hvor der i 1995 var 12.878 dødsfald på baggrund af iskæmisk hjertesygdom i Danmark, var der i 2019 blot 3.387 dødsfald (1). Faldet i antal dødsfald kan formentlig ses som en følge af forebyggende indsatser ift. kost og motion - og ikke mindst rygning, hvor der blandt andet er indført rygeforbud i offentlige bygninger (2,3).

De lavest uddannede i samfundet er mest udsatte for at udvikle iskæmisk hjertesygdom (4). Danske opgørelser viser, at personer med en kort uddannelse har dobbelt så høj risiko for at blive ramt af kronisk hjertesygdom og tre gange så høj risiko for at dø af en blodprop i hjertet eller anden iskæmisk hjertesygdom (5). Generelt er den sociale ulighed i sundhed stigende, hvilket i et vist omfang skyldes, at de svageste borgere kun i et begrænset omfang forbedrer deres livsstil i sundhedsmæssigt henseende, mens det modsatte i højere grad er tilfældet for de ressourcestærke borgere (4,6,7). Tidligere forskning viser også, at personer med kortere uddannelse og hjertesygdom i gennemsnit har 10,9 færre gode år pr. 1000 personår end personer med længere uddannelse (4).

Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 synliggjorde, at personer med lavere socioøkonomisk status ofte havde multiple risikofaktorer for at udvikle iskæmisk hjertesygdom (6). Der var tale om såvel rygning som usunde kostvaner og mindre motion. Geografi har formentlig også en indflydelse, primært med baggrund i at der er fundet en sammenhæng mellem bopæl og uddannelsesniveau. Tillige har man konstateret, at lægedækningen er dårligere i yderområderne af Danmark, hvor der bor forholdsvis flere med generelt lavere uddannelsesniveau. Disse kritiske forhold er underbygget af nylige studier, der viser markant forskel i forventet levetid og forekomst af iskæmisk hjertesygdom både mellem hhv. internt i kommunerne (5,8).

Det er veldokumenteret, at udredning med hjerte-CT-skanning og behandlingen som følge af fundene medfører markant bedre forebyggelse af myokardieinfarkt (9). Siden start 2010'erne er hjerte-CT blevet mere tilgængelig i Danmark og er i dag den foretrukne undersøgelse i udredningen af patienter mistænkt for iskæmisk hjertesygdom i stabil fase (10-12). Det er dog på nuværende tidspunkt ikke undersøgt, i hvilket omfang udredning med hjerte-CT i Danmark bliver tilbudt på lige vilkår mht. geografi og socioøkonomisk baggrund. Det står således ikke entydigt klart, om der i sundhedsvæsenet forekommer en tendens til i større omfang at udrede og behandle personer fra de relativt højere sociale klasser med bedre forudsætninger til at søge læge, end det er tilfældet for personer med forringet socioøkonomiske livsvilkår. Dermed melder der sig en række spørgsmål:
• Da hjerte-CT har vist sig at have en betydelig forebyggende effekt på blodprop i hjertet, og der tidligere er vist at være en socioøkonomisk slagside i andelen, der får blodprop i hjertet, er der så forskel i henvendelses- og henvisningsmønstrene til og fra primærsektoren på tværs af socioøkonomiske og geografiske forskelle?
• Er der socioøkonomiske og geografiske forskelle i Danmark ift. hvornår personer henvises til hjerte-CT, alternativt funktionelle undersøgelser eller invasiv koronararteriografi?
• Er personer af lavere socioøkonomisk status mere syge i forhold til sværhedsgrad af iskæmisk hjertesygdom, når de bliver henvist til hjerte-CT eller invasiv koronararteriografi?
• Gennemgår alle patienter den samme efterbehandling, og er de lige vedholdende i deres medicinske behandling?
• Hvordan går det personer, der har fået foretaget hjerte-CT hhv. invasiv koronararteriografi i forhold til socioøkonomiske og geografiske forskelle? Er der forskel i risiko for akut blodprop i hjertet, re-revaskularisering og mortalitet? På samme vis, hvordan går det personer der initialt har fået foretaget revaskularisering, tillige tilstødende blodfortydende behandling akut såvel som i efterforløbet, på tværs af socioøkonomiske og geografiske forskelle ift. nye tilfælde af akut blodprop i hjertet, ny revaskularisering og mortalitet.

Referencer:
1. Danmarks Statistik. Dødsårsagsregisteret. 2020;
2. Meyers DG, Neuberger JS, He J. Cardiovascular Effect of Bans on Smoking in Public Places. A Systematic Review and Meta-Analysis. J Am Coll Cardiol. 2009;54(14):1249-55.
3. Koch MB, Davidsen M, Andersen L V., Juel K, Jensen GB. Increasing prevalence despite decreasing incidence of ischaemic heart disease and myocardial infarction. A national register based perspective in Denmark, 1980-2009. Eur J Prev Cardiol. 2015;22(2):189-95.
4. Diderichsen F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i Sundhed - årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen. 2011.
5. Hjerteforeningen. Hjertetal.dk. 2021.
6. Jensen AR, Davidsen M, Ekholm O, Christensen AI. DANSKERNES SUNDHED - Den nationale sundhedsprofil 2017. 2018. 134 p.
7. Sundhedsstyrelsen. Social ulighed i sundhed og sygdom - udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017. 2020.
8. Sundhedsstyrelsen. Middellevetid i kommuner og bydele: betydningen af rygning og alkohol. 2014;
9. Newby DE, Adamson PD, Berry C, Boon NA, Dweck MR, Flather M, et al. Coronary CT Angiography and 5-Year Risk of Myocardial Infarction. N Engl J Med. 2018 Sep;379(10):924-33.
10. Selskab DC. Dansk Cardiologisk Selskab Hjerte-MR. 2010;(2).
11. Dansk Cardiologisk Selskab. CT Angiography, Danish National Guideline. 2008;(1):1-8.
12. The SCOT-HEART Investigators. Coronary CT Angiography and 5-Year Risk of Myocardial Infarction. N Engl J Med. 2018;379(10):924-33.

Formål: Det forventes, at projektet vil generere ny viden, som kan anvendes til at opnå en bedre forståelse af sammenhængen mellem, hvordan behandling af iskæmisk hjertesygdom påvirker fremtidig kardiovaskulær risiko, konsekvenserne for patienterne og samfundet, samt hvordan dette ændres over tid, herunder hvordan disse forhold kan have betydning for den dansk folkesundhed. Projektet forventes at bidrage med viden, der kan anvendes i diskussioner om, samt prioriteringer vedrørende, sundhedspolitik i Danmark.

NSAID-associated cardiovascular risks
Non-aspirin non-steroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs) are widely used for the treatment of pain, inflammation, and fever. NSAIDs are available both by prescription and over the counter. In Denmark, 13-15 % of the general population redeem at least one NSAID prescription once a year, with higher prevalence among the elderly.
NSAIDs differ in their relative cyclo-oxygenase (COX) selectivity and are often classified into selective COX-2 inhibitors and non-selective NSAIDs. Selective COX-2 inhibition is a cardiovascular hazard as it alters the equilibrium between thromboxane A2 and prostacyclin in favor of platelet aggregation, accelerate atherogenesis, elevate blood pressure, and increase the risk of exacerbate heart failure, and cardiac arrhythmia. Downregulation of the protective effect of COX-2 during myocardial ischemia may also lead to larger infarct size. To exemplify the magnitude of the NSAID-associated cardiovascular risk, diclofenac is associated with a 50 % increased rate of major adverse cardiovascular events compared with non-use of NSAIDs. This relative risk increase corresponds to an excess absolute rate of four events per 1,000 diclofenac initiators per year in low-risk individuals (including one fatal event) and 40 events among high-risk individuals (of which half are fatal).

Coronary artery disease and diagnostic methods
Coronary artery disease (CAD) is defined by a reduction in blood flow due to atherosclerotic plaques in the arteries supplying the heart. CAD can be diagnosed and graded with both non-invasive and invasive imaging.
The non-invasive methods include cardiac computerized tomography (CT) scan and/or myocardial scintigraphy. The latter examines blood flow in coronary arteries during exercise and at rest by use of radioactive marked substances, making it possible to visualize areas of the heart with poor perfusion. The amount of calcium visualized at the artery wall by cardiac CT is used to grade severity according to the Agatston score. The sensitivity and specificity of noninvasive imaging in detecting coronary artery disease vary, but both are standard modalities in clinical practice.
Invasive imaging includes coronary angiography (CAG) that uses x-ray to visualize the blood vessels of the heart. Depending on the severity, coronary artery stenosis may be treated either with medicine or revascularization. Revascularization include percutaneous coronary intervention (PCI) or coronary artery bypass graft (CABG).

NSAID-associated risks in patients with existing coronary artery disease
NSAID use, even short-term use, has previously been shown to increase the risk of major adverse cardiovascular events in patients with existing CAD. The Danish and European societies of cardiology have therefore issued warnings against NSAID use in individuals with CAD. Since 2002, initiation of NSAIDs has declined in patients with cardiovascular disease, but remains common at 10-15 % within 1 year after diagnosis.
Studies on the cardiovascular risks of NSAID use in patient with confirmed CAD are rare. We have previously provided data on the cardiovascular risks of NSAID use in patients with cardiac CT-confirmed non-obstructive or coronary stent implantation. However, these data are limited by sample size or outdated owing to the advances in interventional cardiology with regards to stent types and antithrombotic treatment. Also, no previous studies have examined the cardiovascular risks of NSAID use in patient undergoing CABG in Denmark, despite the high demand for pain relief after surgery in these patients. Furthermore, no data exist on whether the cardiovascular risks of NSAIDs in patients with CAD of different severity and treatment vary according to underlying chronic pain syndromes.

Formål: Using updated and detailed procedure data from the Western Denmark Heart Registry (2008-2022), we will address previous study limitations and examine NSAID-associated cardiovascular risks according to both severity (graded by cardiac CT), myocardial scintigraphy, and CAG), type of treatment (PCI or CABG), and underlying comorbidity. 

Gennem de sidste 25 år har udviklingen indenfor behandling af hjertesygdomme i Danmark og internationalt betydet, at kateterbaseret behandling (invasiv behandling) nu spiller en nøglerolle i behandlingen af en blodprop i hjertet, stabil iskæmisk hjertesygdom (IHD), aortaklapsygdom og hjertestop. For flere diagnosegrupper er det vist, at visitation og tid til behandling har afgørende betydning for prognosen, potentielle komplikationer og overlevelsen.
Oprettelsen af supersygehuse og hjertecentre, samt lukning af mindre sygehuse, har medført øget centralisering af både udredning og behandling af disse sygdomme.

Vi har tidligere påvist, at der indenfor Danmarks grænser er regionale forskelle i visitation og prognose for undergrupper af patienter med IHD, samt for patienter med hjertestop. Der mangler dog viden om følgerne af forskellen mellem regionerne og hjertecentrene omhandlende invasiv behandling af IHD, hjerteklapsygdom og hjertestop. Der mangler ligeledes viden om karkomplikationer, alvorlig blødning, samt slagtilfælde (stroke) i forbindelse med invasive procedurer.

Håndtering, organisering og behandling af patienter med hjerteklapsygdom, særligt aortastenose er ikke ensrettet i Danmark. Forskellene er belyst, men de mulige konsekvenser af forskellene er aldrig belyst. Endvidere har tidligere regionale og nationale registreringer af komplikationer til invasive procedurer, både KAG, PCI og CABG har været mangelfuld.

Formål: Vi vil overordnet undersøge, om ændringer i visitation/triagering, udredning og behandling af en blodprop i hjertet, stabil iskæmisk hjertesygdom og hjertestop gennem 25 år har påvirket patientforløb, indlæggelsestid, komplikationer og prognose.
Som delprojekt ønsker vi at beskrive forskellene i håndtering og behandling af patienter med hjerteklapsygdom, særligt aortastenose i de fem regioner i Danmark over tid.
Vi ønsker at belyse omfanget af komplikationer for patienter, der undergår KAG/PCI/TAVI, hvor de potentielle komplikationer er stroke, transfusionskrævende blødning, kar-kirurgiske interventioner, endokarditis, AMI, pacemakerbehov og død.
Se venligst protokollen for oplistet formål og for flere detaljer.